Kære Computerworld

Dette post er mest henvendt til IT-kyndige folk. For ca. halvanden år siden lagde jeg et post om et lille bibliotek jeg havde udgivet til React - react-denmark-map. Det er et kort over Danmark med forskellige visninger såsom kommuner og regioner, og jeg lavede mest biblioteket for at blive bedre til at skrive kode i Typescript og React, men der er kommet virkelig mange gode ting ud af det udover læringen.

Postet fik en masse positive kommentarer hvilket var rigtig dejligt. Et par uger efter jeg udgav det var jeg også så heldig at blive ansat i en mellemstor virksomhed hvor jeg fik lov at skrive kode netop med de teknologier, og jeg er stadig ansat her i dag. Jeg har mødt en masse super dygtige IT-folk igennem det.

En af de fedeste oplevelser har dog været at vide at folk bruger det i produktion - f.eks. på diabetestal.nu.

For et par dage siden har jeg, i samarbejde med en ny ven jeg mødte gennem open source, udgivet react-denmark-map 2.0 som kommer med en masse forbedringer, bl.a. det at man nu kan zoome (vildt ik??). Du kan selv prøve det her.

Så selvom at det er gratis arbejde, har jeg haft en virkelig god oplevelse med open source, og det er noget som jeg godt kan anbefale til andre.

Jeg er nysgerring på om der er nogle af jer der har arbejdet med open source og hvordan jeres oplevelse har været?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/who_is_jason at 2024-03-09 12:09:33+00:00.