Artiklen fra Politiken undersøger, hvordan vejen til vedvarende kærlighed er blevet mere kompleks for unge mennesker. Unge i 20’erne og 30’erne dater mange potentielle partnere, kysser og har sex, men finder det stadig sværere at etablere langvarige forhold. Denne tendens bliver belyst gennem en række personlige historier og ekspertudtalelser.

27-årige Hannah har aldrig haft en kæreste, og hun bekymrer sig over, at det bliver mere mærkeligt, jo ældre hun bliver. Hun er ikke alene med sin bekymring; mange unge fortæller om lignende oplevelser. For eksempel føler 26-årige Sophie, at datingmiljøet er hårdt og nærmest som en jobsamtale, mens 27-årige Lasse Tvede har kendt mange kvinder uden at finde den store kærlighed.

Sociolog Poul Poder peger på, at singlelivet nu har fået kulturel legitimitet, og at unge har set deres forældres mange skilsmisser, hvilket får dem til at vente længere med at indgå i faste forhold. Samtidig taler sprogforsker Marianne Rathje om, hvordan nye ord som “ghosting” og “love bombed” afspejler ændringer i unges datingvaner og forhold.

Anna Vitting, 26, har aldrig haft en kæreste og finder, at dating-apps ofte fører til løse relationer snarere end seriøse forhold. Hun har oplevet at blive ghostet flere gange, hvilket har påvirket hendes syn på dating. Sofie, også 26, ønsker et forhold, hvor hun føler sig anerkendt, men vil hellere være single end i et frustrerende forhold.

Eksperter som professor Niels Ulrik Sørensen fra Aalborg Universitet forklarer, at præstationskulturen blandt unge kan gøre dem tilbageholdende med at indgå i usikre, romantiske relationer af frygt for at blive afvist. Desuden har mange unge høje forventninger til kærlighed, hvilket kan føre til, at de dømmer potentielle forhold ude for hurtigt.

Asger Petersen, 30, har kæmpet med sin vægt og usikkerhed i 20’erne, men efter at have tabt sig og fået bedre selvværd, dater han nu casual på Tinder. Ditte, 27, har aldrig haft en kæreste og lyver ofte om det, når hun dater, fordi hun møder fordomme og stigma.

Artiklen fremhæver, at selvom mange unge drømmer om kærlighed og en kæreste, så vælger de i stigende grad at fokusere på selvudvikling og venskaber. Dette skaber et komplekst landskab, hvor dating, kærlighed og parforhold har ændret karakter markant over de seneste årtier.

Jeg har læst Faysa Idles Et ord for blod om hendes opvækst i Sveriges ghettoer og den verserende bandekonflikt (hun er søster til en af lederne). Den var okay, men jeg havde håbet på noget … mere? noget andet? Jeg havde nok i virkeligheden håbet på at læse Yahya Hassan på svensk, men fik en mere overfladisk, mindre provokerende og mindre litterær udgave af ham. Det jeg mangler er nok i virkeligheden snitfladerne mellem parallelsamfund og “primære” samfund, som jeg synes Hassan beskrev deprimerende godt. Dermed ikke sagt, at det ikke er barsk læsning: der er genopdragelse i Afrika, korporlig opdragelse, bandemord og paranoia for alle pengene. Nu håber jeg, at Biblioteket snart har fået de Naomi Novik bøger hjem (bind 2-3 i Temeraire-serien), jeg har bestilt, så jeg kan koble af med lidt fantasy.

Jamen jeg er ikke uenig. Samtidig tænker jeg, at det er en god idé at gøre noget.

1. Baggrund: Mistrivsel blandt børn og unge er steget siden begyndelsen af 2010’erne.
2. Lovgivning: Regeringen har strammet reglerne for beskyttelse af børns data.
3. Eksisterende regler: Børn under 18 år kan ikke indgå bindende aftaler uden forældres samtykke, men de kan nemt tilmelde sig sociale medier.
4. Aldersgrænser: Techplatforme kræver, at brugere er 13 år, mens databeskyttelsesloven siger 15 år.
5. Problemet: Ingen effektiv alderskontrol, hvilket betyder, at mange børn under 10 år er på sociale medier.
6. Regeringens initiativ: Justitsminister Peter Hummelgaard overvejer et nationalt forbud mod, at sociale medier indgår aftaler med børn under 15 år.
7. Dataudveksling: Børn betaler med personlige oplysninger, som techgiganter udnytter kommercielt.
8. Juridisk perspektiv: Eksperter mener, at et forbud baseret på aftaleretten kan være mere effektivt end nuværende databeskyttelsesregler.
9. Udfordringer: Techgiganterne kan forsøge at undgå dansk lovgivning ved at henvise til deres EU-hovedsæde i Irland.
10. Ekspertudtalelser: Juraprofessorer og advokater støtter initiativet, men advarer om modstand fra techgiganterne.
11. Medierådet for Børn og Unge: Fremhæver det absurde i, at børn ikke kan indgå andre kontrakter, men nemt kan tilmelde sig sociale medier.

Det Cameron og Brexit om igen. Suk.

Jeg bliver træt af forlag…

• Kulturminister Jakob Engel-Schmidt annoncerer en ny krypteringsløsning for digitale studiebøger hos Nota, forventet klar inden semesterstart.
• Løsningen er en reaktion på kritik fra forlagsbranchen om ulovlig kopiering, som skader salget af studiematerialer.
• Nota har udvidet adgang fra kun synshandicappede til også at inkludere personer med 200 forskellige diagnoser.
• Medlemstallet hos Nota er steget fra 155.000 i 2018 til 260.000 i 2023.
• Forlagene mener, at de nuværende vederlagstakster ikke er tilstrækkelige og skader deres forretning.

Æh… Har du travlt i weekenden eller skal vi vente til efter sommerferien? Man kan jo ikke have en revolution midt i sommerferien!

Hehe ja og det skal der jo også være plads til!

Fuldstændig, det er en forrykt udvikling!

• Indledning: Borgere skal nu selv beregne, fordele og opkræve boligskatter og ejendomsbidrag.
• Ny lovgivning: Ændringerne i boligskattelovgivningen trådte i kraft 1. januar i år.
• Eksempler:
  • Ved udstykning af en større grund, kan en ny ejer modtage en samlet grundskyldsregning og skal derefter opkræve penge fra naboerne.
  • Ekstra betalinger eller tilbagebetalinger af grundskyld for 2021-2023 sendes til den nuværende ejer, der selv skal opkræve eller tilbagebetale penge til tidligere ejere.
  • Ejendomsbidrag for et helt år opkræves hos den tidligere ejer, selvom vedkommende ikke længere ejer boligen.
• Kritik: Mange anser den nye ordning for at være urimelig og besværlig for borgerne, da det lægger et stort ansvar over på dem.
• Eksempelcase: Michael Panse, der solgte sit hus, fik en regning for affald og rottebekæmpelse for 2024, selvom han ikke længere bor der.
• Retssikkerhed: Kritik fra juridiske eksperter og advokater om, at systemet underminerer retssikkerheden.
• Skatteministeriets undersøgelse: Skatteministeriet og Indenrigsministeriet undersøger sagen og de nye lovændringers konsekvenser.

Uden at være sikker, så gætter jeg på, det primært drejer sig om palæstinensiske flag, selvom man kan argumentere for, at Danmark ikke anser det for at være et nationalflag.

Det er en gammeldags signalpolitik, som det kun var fint vi fik afskaffet. Dannebrog og andre nationalflag har fuldstændig mistet mening fordi de bliver brugt af supermarkeder, virksomheder og yderligtgående politiske partier.

Derudover forstår jeg ikke, hvad USA har med noget at gøre? Mange ting er forbudt i USA, eks. abort, det er vel næppe noget godt land at sammenligne sig med?

Jeg forstår absolut hvad du mener i forhold til mere viden i udstillinger; det er også en af mine kæpheste. Dog vil jeg sige, at de fleste museer prøver at gøre noget ved det. Men det ender dog oftest med “forsker-på-væg”-variationen, hvor en forsker holder små oplæg over et emne. Men i forhold til, hvor mange der benytter de muligheder, der faktisk er for fordybelse, kan det være svært at retfærdiggøre at gøre mere af.

Jeg frygter, at den nye reform med sin fokus på besøgende og indtjening kommer til at fjerne det dybe videnskabelige indhold yderligere, men jeg er også bare generelt pessimist.

I forbindelse med den nye reform er der kommet fornyet fokus på besøgstal, så undersøgelserne af denne art er interessante. Det er interessant at ikke-brugerne finder museerne gammeldags (uden at have besøgt dem i 2 år), finder dem irrelevante, men vigtige. Der har altid været utrolig meget fokus på ikke-brugere og på unge brugere, men jeg tror måske snarere at man skal acceptere, at museer ikke er og ikke skal være for alle. Det var svært at konkurrere i oplevelseøkonomiens tidsalder og det er ikke blevet nemmere i opmærkshedsøkonomiens tidsalder. Alle er naturligvis velkomne og man skal ikke bruge det til ikke at fortsætte med udvikle formidling og indhold på museerne, men lad museerne være noget for de, som ønsker museer. Hvordan ser det ud på Feddit.dk? Bruger I museer?

Edit: for de, som kan have interesse i at læse undersøgelsen.

• Undersøgelse om danske museer:

  • To nye undersøgelser: Museernes ikke-brugerundersøgelse 2024 og den nationale brugerundersøgelse 2023.

• Museernes ikke-brugerundersøgelse 2024:

  • Udarbejdet af Seismonaut og Rambøll for Slots- og Kulturstyrelsen.
  • 29% har ikke besøgt et museum i de seneste to år.
  • Ikke-brugere har oftere kortere uddannelse.
  • 31% af ikke-brugerne finder museerne gammeldags.

• Den nationale brugerundersøgelse 2023:

  • Baseret på 60.000 besvarelser fra 138 besøgssteder.
  • Typisk museumsgæst er en kvinde over 50 år med videregående uddannelse.
  • 30% af brugerne er fra udlandet.
  • Brugeroplevelsen vurderes til 8,8 ud af 10.

• Ligheder mellem brugere og ikke-brugere:

  • Begge grupper finder museer vigtige, men ikke-brugere oplever dem som irrelevante.
  • Motivation til museumsbesøg kan øges ved relevante temaer.

• Organisationens perspektiv:

  • Danske Museers formand Claus Kjeld Jensen ser positivt på at fokusere på sjældne brugere og ikke-brugere.
  • Potentiale for museerne til at blive mere relevante gennem lokale undersøgelser og nye formidlingsinitiativer.

Den ældste har lavet et heksehoved i børnehaven, som skal brændes af i dag, men vi skal til svigerforældrenes bryllupsdag, så han kommer ikke til at se det. Det resulterede forståeligt i salte tårer og tænders gnidsel, så i er år Skt Hans begivenheden som ikke må nævnes!

Helt enig, de vælger nogle mærkelige bakker i øjeblikket (skattelettelser og “dovne” danskere samtidig med at de finder milliarder hist og her). Jeg læste et andet sted, at skattelettelserne har været planlagt længe; de er en del af regeringsaftalen med Venstre og at timingen så bare er virkelig uheldig for S.

Jeg er så træt af skattelettelser. Der er simpelthen ikke videnskabeligt fundament for at mene, det skaber et bedre samfund for majoriteten. Og der er bred enighed om, at det ikke hjælpe iværksætterne. Nyheden her kommer to dage efter det kom frem, at flere skoler ikke kan blive istandsat mens andre skoler bliver nødt til at bede det lokale erhvervsliv om donationer for at købe skolebøger. For de skolebøger de havde i Karlslunde havde stadig Sovjetunionen og D-mark…

• Regeringens nye skattelettelse: Den rigeste procent af danskerne får mest ud af regeringens nye skattelettelse, som hæver progressionsgrænsen for aktiebeskatning fra 61.000 kr. til 80.000 kr.

• Kritik fra fagbevægelsen: Fagbevægelsen kritiserer, at skattelettelsen primært tilgodeser de rigeste danskere, hvilket skaber øget ulighed og skævvrider samfundet.

• Skattelettelsens fordelingsvirkning: Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de laveste indkomstgrupper får ingen eller meget lidt ud af skattelettelsen, mens den rigeste procent får en gevinst på 1.230 kr. årligt.

• Socialdemokratisk mærkesag: Skatteminister Jeppe Bruus kalder iværksætterudspillet, som indeholder skattelettelsen, for en socialdemokratisk mærkesag, men fagbevægelsen er uenig i, at det støtter iværksætteri.

• Kritik fra Socialdemokratiets bagland: Næstved-borgmester Carsten Rasmussen og andre i partiets bagland mener ikke, at skattelettelser er vejen frem og efterlyser flere midler til velfærd.

• FH-formandens udtalelser: FH-formand Morten Skov udtaler, at skattelettelsen ikke støtter iværksætteri og kritiserer prioriteringen af skattelettelser til de rigeste.

• Erhvervsministerens svar: Erhvervsminister Morten Bødskov svarer skriftligt, at skattelettelsen skal forbedre adgangen til kapital for iværksættere, men adresserer ikke kritikken om ulighed.

• Professorens vurdering: Professor Kim Klyver mener, at skattelettelsen ikke vil hjælpe iværksættere, men snarere gavne store, etablerede virksomheder og investorer.

Jeg er helt med på, at forlagene er meget trængte og det er svært at se, hvor de skal tjene penge. Omvendt giver det ingen mening at fagbøger er så dyre. Jo studerende får SU i Danmark, men det er vel ikke meningen, at de skal bruge det hele på bøger? Det er også dybt frustrerende som forfatter, fordi man (jeg) egentlig bare gerne vil læses. Jeg har ikke skrevet eller medvirket i en bog, som koster under DKK1000 fra ny, hvilket er fuldstændigt tåbeligt (pånær én enkelt, som er open access). Forlagsbranchen står i præcis samme situation, som musikbranchen for årevis tilbage, da de prøvede at bekæmpe MP3er. Forlagene er for reaktionære og har ikke fundet en god løsning til, hvordan de kan tjene deres penge i fremtiden.

• Baggrund: Nota, et statsligt bibliotek for folk med læsevanskeligheder, udlåner gratis studiebøger til sine medlemmer.
• Problem: Forlagene mister omsætning, da mange studerende vælger gratis bøger fra Nota frem for at købe dem.
• Statistikker: Notas medlemstal steg fra 155.000 i 2018 til 260.000 i dag. Udlån af bogen “Anatomi og fysiologi” steg fra 653 i 2020 til 1.599 i 2022.
• Økonomisk konsekvens: Forlagene får kun 8-14 kroner per udlån fra Nota, mens bogen koster 950 kroner i boghandlen.
• Reaktion fra forlagene: Forlagene advarer om, at den nuværende praksis kan føre til, at de ikke længere kan udgive visse studiebøger, hvilket vil skade uddannelseskvaliteten.
• Politisk respons: Kulturministeren lover at vurdere betalingerne fra Nota i 2025.
• Delingsproblematik: Studerende deler ulovligt de gratis bøger fra Nota, hvilket yderligere skader forlagenes økonomi.
• Forslag fra forlagene: Forlagene foreslår en bedre afregningsmodel og højere sikkerhed mod ulovlig deling.

Jeg er lige blevet færdig med Glenn Bechs Farskibet, der handler om at behandle traumer, der opstod efter farens selvmord og de efterfølgende ubehagelige stedfædre. Den gik virkelig under huden og udover at have lyst til at give ham et kram, giver den konstant lyst til at kramme mine børn mere. Nu overvejer jeg at kaste mig over Faysa Idles Et ord for blod, men jeg har nok brug for noget lidt mere positivt og fjollet inden da.

Jeg kan godt forstå behovet for reform og en reform vil altid være svær, fordi der er mange faktorer, der skal tages hensyn til. Men jeg mangler tillid til at de politikere/embedsværk vi har, som også har været involveret i de tidligere reformer af skolen, er de rette.

Referat af teksten:

1. Regeringens reform af ungdomsuddannelser:

   • Regeringen planlægger en omfattende reform af ungdomsuddannelserne.
   • Målet er at skabe en ny ungdomsuddannelse med en erhvervsrettet profil og hæve adgangskravene til gymnasiale uddannelser.
   • Et skærpet adgangskrav kan øge uligheden i samfundet, ifølge Rasmus Landersø fra Rockwool Fonden.

2. Højere adgangskrav og ulighed:

   • Forslaget om at hæve adgangskravet til karakteren 6 kan ramme unge fra ikke-akademiske hjem, indvandrere og unge drenge hårdest.
   • Landersø frygter, at dette vil skabe et A-, B- og C-hold blandt ungdomsuddannelserne, hvor kun de dygtigste kommer i gymnasiet.

3. Undervisningsministerens synspunkt:

   • Mattias Tesfaye afviser, at højere adgangskrav alene vil øge uligheden.
   • Han påpeger, at reformen vil inkludere en ny ungdomsuddannelse, som skal sikre flere valgmuligheder og øge ligheden.

4. Social og uddannelsesmæssig baggrund:

   • Reformen kan føre til en adskillelse baseret på social baggrund, hvilket kan resultere i ‘pigeskole’ og ‘drengeskole’ modeller.
   • Landersø understreger, at det kan formalisere eksisterende uligheder i samfundet.

5. Reformens formål:

   • Reformens formål er at sikre uddannelsestilbud tæt på de unges bopæl og at give dem mere tid til at træffe uddannelsesvalg.
   • Tesfaye ønsker at holde uddannelsesmulighederne åbne og sikre, at unge kan bygge videre på deres uddannelser.